Germand Gladensvend vs. Ebbe Skammelsøn

Gr. 5 – laver en dybdegående komparativ analyse af ”Germand Gladensvend” og ”Ebbe Skammelsøn” – dvs. to analyser, hvor forskelle og ligheder på de to viser kommer til udtryk.

Yo! Ebbe

Til bloggen fra Sarah, Mathias, Lisa og Mie 2.k

Visernes ydre struktur:
Først og fremmest har Germand Gladensvend og Ebbe Skammelsøn den lighed, at de har samme enderimsstruktur. Den går på ABCB. Dette ses her:

"Svared det Jomfri Lucielille

og svared hun for sig:

"Halve mere Skade faar I deraf,

end jeg venter mig."

- Ebbe Skammelsøn.

"Jeg haver ikke under min Linde

Foruden min' Nøgler smaa,

kommer jeg levendes til Lande,

jeg lader mig andre slaa."

- Germand Gladensvend.

Af eksemplet ses, at begge viser indeholder strofer med fire verslinjer. De har også begge gentagende omkvæd, henholdsvis:

- "Fordi træder Ebbe Skammelsøn saa mangen Sti vild."

- "Saa fløj han over den Rin."

Visernes genrer: 

En forskel ses dog i visernes genrer. Ebbe Skammelsøn er en riddervise, idet den er realistisk, indeholder slægt vs. individ og omhandler temaer som hævn, ære, troskab. Germand Gladensvend er derimod en tryllevise, idet den indeholder overnaturlige elementer, overgang fra barn til voksen og en sørgelig slutning.

Dog deler alle genrer folkeviser - og dermed også Germand Gladensvend og Ebbe Skammelsøn - temaet kærlighed.

Tema: 

Ebbe Skammelsøn beskriver et trekantsdrama imellem Ebbe, Peder og Ebbes kone, Jomfru Lucielille. Peder overbeviser Jomfru Lucielille om, at Ebbe er død, mens Ebbe er ude at tjene for kongen. Peder gør dette for at forføre Ebbes kone, og her ses kærlighedsdramaet.

Germand Gladensvend optræder kærligheden ved, at Germand flyver over til Sølverlad for at gifte sig. Her taler Sølverlad grimt om Germands moder, for hun vil ham det bedste, og er ked af det på Germands vegne over hans triste skæbne, som moderen har bestemt. Dette bryder Germand sig ikke om, så han flyver væk fra Sølverlad, der til gengæld følger ham og længes efter ham.

Handlingsforløb:

Begge viser følger handlingsmønsteret af tre faser, da der i begge viser først præsenteres hovedpersonen og grundkonflikten (Ebbe er hovedperson - Peder prøver at overbevise Jomfru Lucielille i strofe 3+4. Germand er hovedperson. Dronningen laver aftalen med gammen, der er skyld i Germands skæbne i strofe 2+3), dernæst udspiller konflikten sig, og sidst afsluttes konflikten.

Hjemme-ude-hjemme struktur: 

Med udgangspunkt i hovedpersonen, følger "Germand Gladensvend" en hjemme-ude-hjemme struktur. Germand fødes på slottet, og senere i historien bevæger hans sig uden for sit hjem over havet. Sidst forsøger han at komme til slottet igen, men det lykkes ikke. Det er altså en lidt amputeret hjemme-ude-hjemme struktur, men man kan godt sige, at den er til stede alligevel.

I "Ebbe Skammelsøn" starter vi i Thy hos Ebbes familie, så befinder Ebbe sig i byen, hvor han tjener hos kongen for at skaffe ære og hæder, og sidst rider Ebbe tilbage til Thy igen. "Ebbe Skammelsøn" følger derfor også en hjemme-ude-hjemme struktur, og har altså dette til fælles med "Germand Gladensvend".

Komparativ personkarakteristik:

Begge hovedpersoner har en fjende. Ebbe har Peder som fjende, fordi Peder prøver at stjæle Jomfru Lucielille, og Ebbe ender med at slå ham ihjel.

Germands fjende er gammen, der gerne vil have Germand og æde ham.

Grunden til at både Germand og Ebbe hver især har en fjende, er for at fremstille dem som heltmodige. Dette gør at læseren automatisk vil holde med dem. 

Ebbe tjener for kongen, når han rider til byen og er altså ikke ud af kongeslægt, men af slægten Skammel fra Thy. Germand kommer ud af kongeslægt, hans forældre er nemlig kongen og dronningen. På dette punkt er de to hovedpersoner forskellige.

Hovedpersonerne er også forskellige i deres måde at reagere på. Ebbe reagerer meget voldsomt, da han opdager at Peder har løjet, og ender med at slå sin egen bror ihjel, hvorimod Germand er temmelig positiv overfor sin egen skæbne, særligt sin mor. Han reagerer dog vredt overfor Sølverlad, da hun taler grimt om hans mor, men vælger til gengæld at forlade hende frem for at slå ihjel, som Ebbe ville have gjort.

En grund til deres forskellige reaktioner kunne man finde i deres forskellige baggrunde. Som nævnt er Germand ud af kongeslægt, og er måske derfor mere rationelt tænkende og opmærksom på sin egen opførsel. Ebbe derimod er vokset op blandt andre normer og er opdraget til at lære at kunne handle aktivt, da han skal kunne være en god ridder.

Slutning:

Visernes slutninger er begge ulykkelige. Ebbe ender med at dræbe sin bror og vanære sin slægt, og derfor "træder han saa mangen Sti vild." jævnfør at han bliver landsforvist pga. drabet.

Germand Gladensvend ender med at forlade Sølverlad, og hun finder kun hans afhuggede hånd, hvilket er symbol på slutningen på deres kærlighed (vielsesringen sidder på hånden) og Germands egen død (det var den hånd, han brugte sit sværd med.) Samtidig for Ebbes mor hugget sin hånd af som straf, og hermed også hendes ægteskab, så slutningerne ligner hinanden meget.

Miljø:

Ebbe Skammelsøn foregår udelukkende på land, mens Germand Gladensvend mest foregår på havet og ved stranden. Miljøet er altså forskelligt for de to viser.