Hvad er folkeviser?

Gr. 2 – laver en oversigt over, hvad folkeviser er (historie og karakteristika), hvilke slags der findes, og hvad der karakteriserer dem. I skal komme med eksempler fra ”Ebbe Skammelsøn” og ”Germand Gladensvend”, men I må også gerne bruge andre folkeviser som eksempler. 

Helt grundlæggende for alle folkeviser er, at de alle sammen består af vers og strofer, som der kan synges og danses til, men samtidig fortæller en historie. Folkeviser som vi kender dem i dag er andenhåndskilde, da de er overleveret fra mund til mund. Oprindeligt blev folkeviser sunget og danset for adelen, fordi folkeviserne omhandlede adelen.

Der er forskellige former for folkeviser:

1. Ridderviser

2. Trylleviser

3. Historiskeviser

4. Høviskeviser

5. (Skæmteviser)

6. (Kæmpeviser)

Trylleviser: I trylleviser udspiller der sig magiske hændelser. Der forekommer overnaturlige væsener (ofte dæmoner). Slutningen i trylleviser ender ofte tragisk.

Ridderviser:Riddervisen er realistisk. Der forekommer ingen overnaturlige væsener eller magiske hændelser. Ligesom mange andre folkeviser omhandler riddervisen de adelige og temaet er ofte hævn og ægteskab (og konflikt mellem individer). Riddervisen er samtidig den dominerende vise, altså den vise, som udgør langt de fleste af dem.  I mange ridderviser er slægten vigtig, og æren er på spil.

Historiskeviser: De historiske viser minder meget om riddervisen. De omhandler også adelen, men kategoriseers også ved at omhandle vigtigere personer, som kongen, dronningen osv.. Disse viser blev brugt til at formidle nyheder, men var dog ikke objektive.

Høviskeviser:

Ebbe Skammelsøn

Handling: Ebbe Skammelsøn arbejder på kongens gård og mens han arbejder der, lokker hans bror, Peder, Ebbes fæstemø til at tro, at Ebbe er død, så Peder frier til Ebbes kæreste. Ebbe får en drøm og vender hjem, dræber både sin kæreste og sin bror og må leve som fredløs resten af sin tid.

Hvor kan man se, at det er en Riddervise?: I Ridderviser er slægten meget essentiel. Ofte drejer de sig om familiens ære. Begrebet blodhævn indgår i mange ridderviser. Ridderviser handler ofte om adelens/storbondeliv i Danmark i middelalderen. Ridderviser benytter sig ofte af hjem – ude – hjem princippet.

Allerede her i vers 1 i Ebbe Skammelsøn er der eksempler, der gør, at vi kan kategorisere sangen som Riddervise.

”Skammel han bor sig nør i Thy,


han er både rig og kåd,


så væne har han sønner fem,


de to fores ilde ad.


- Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild.”

Ebbe er rig og er hører derfor til i den finere del af samfundet: adel eller storbonde. Ebbe har fem sønner som ikke har det så godt sammen. Her får vi viden om familien, som ikke trives.

Ebbe Skammelsøn læner sig også af hjem – ude – hjem princippet.

1.      Han er hjemme (vers 1, linje 1: ”Skammel han bor i nør i Thy”)

2.      Han forlader hjem for at tjene på kogens gård (vers 2, linje 1: ”Ebbe han tjener i kongens gård”

3.      Grundet en drøm (vers 7) vender Ebbe hjem igen (vers 8 + 9)

Grundet svigtet fra Peder, hans bror, og hans fæstemø bliver Ebbe sur og dræber både sin bror og sin kæreste, for at få hævn over deres svigt = blodtørst.